Intelligenstest af børn (WISC)
En intelligenstest (også kaldet en kognitiv test eller IQ-test) kan give en grundig forståelse af dit barns styrker, udfordringer og måde at lære på.
-
En intelligenstest (kognitiv test) er en psykologisk undersøgelse, der måler forskellige kognitive evner herunder:
• Sproglig forståelse
• Logisk tænkning
• Arbejdshukommelse
• Forarbejdningshastighed (arbejdstempo)
Testen giver et nuanceret billede af barnets kognitive profil. Man får både et samlet mål for barnets kognitive færdigheder (HIK/IQ) og indblik i barnets individuelle profil, herunder eventuelle særlige styrker og udfordringer. Resultaterne kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan barnet lærer, og kan bruges som udgangspunkt for konkrete anbefalinger til støtte i skole og hverdag.
Jeg anvender den anerkendte WISC-V test, som er den mest brugte intelligenstest til børn. -
En intelligenstest (kognitiv test) kan være relevant hvis:
Der er stor forskel på hvordan dit barn klarer forskellige fag eller forskellige typer af opgaver
Dit barn keder sig eller ikke udfordres i skolen
Du har mistanke om høj begavelse
Dit barn har svært ved at følge med fagligt eller du mistænker indlæringsvanskeligheder
Dit barn mistrives i skolen, og der er mistanke om et mismatch mellem barnets forudsætninger og de krav eller udfordringer, barnet møder.
Du er i tvivl om der kan være behov for yderligere udredning af f.eks. autisme eller ADHD og ønsker et sted at starte, samt screening for, om dette kan være relevant. En kognitiv test er ikke i sig selv diagnosespecifik, men sammenholdt med det kliniske indtryk og beskrivelse fra Jer forældre forud for testen, kan den være med til at give en indikation af, om der kan være behov for yderligere udredning.
Du ønsker afklaring uden ventetid
Mange forældre oplever, at testen giver ro og retning – både for barnet og familien.
-
Et testforløb består af fire dele:
1. Telefonsamtale inden testningVi starter med en kort telefonsamtale på ca. 30 minutter, hvor vi taler om baggrunden for undersøgelsen og jeres ønsker til afklaringen. Når i booker tid til en test, vil i efterfølgende blive ringet op af mig, hvor vi aftaler en tid til telefonsamtale før testdatoen.
2. Selve testningen
Barnet møder med en eller begge forældre og testningen gennemføres. Det tager ca. 1½ time. Der holdes pauser efter behov.
En forælder kan være med i rummet, hvis det vurderes at skabe størst tryghed for barnet.
3. Analyse og rapport
Jeg udarbejder en grundig skriftlig rapport med beskrivelse af det kliniske indtryk af barnet under testen, barnets kognitive profil og konkrete anbefalinger til støttebehov. Rapporten bliver tilsendt forud for tilbagemeldingen.
4. Tilbagemelding
Vi gennemgår resultaterne sammen ved en samtale (ca. 50 min), hvor der er god tid til spørgsmål.I kan læse mere om hvordan en testning foregår her
-
En intelligenstest (kognitiv test) giver:
• En mere nuanceret forståelse af dit barns styrker og udfordringer
• Konkrete anbefalinger til skole og hverdag
• Et bedre grundlag for dialog med skole eller andre fagpersoner, herunder også hvis der skal laves en vurdering af behov for evt. yderligere udredning.
• Mulighed for at støtte dit barn mere målrettet
For mange familier skaber det både afklaring og lettelse. -
Kognitiv test (inkl. rapport og tilbagemelding): 6.500 kr.
-
Jeg tilbyder test i min praksis på Vesterbro i København: Vesterbrogade 37 1 tv., 1620 København V.
-
Hvad koster en WISC-V-test?
En WISC-V-test koster 6.500 kr. Prisen inkluderer indledende telefonsamtale, testning, skriftlig rapport med anbefalinger og en tilbagemeldingssamtale.Hvor lang tid tager en WISC-V-test?
Selve testningen varer typisk ca. 1½ time. Inden testen har vi en kort indledende samtale på ca. 20–30 minutter. Der holdes pauser undervejs efter behov. Du kan læse mere om hvordan en testning foregår her.Hvordan tester man et barns IQ?
Et barns IQ kan undersøges med en standardiseret intelligenstest. Jeg anvender WISC-V, som undersøger forskellige kognitive områder og giver både et samlet mål for barnets kognitive færdigheder (HIK/IQ) og et billede af barnets individuelle profil med styrker og udfordringer. Du kan læse mere om intelligens herKan WISC-V bruges ved mistanke om høj begavelse?
Ja. WISC-V kan blandt andet bruges til at undersøge barnets kognitive niveau og profil ved mistanke om høj begavelse. Du kan læse mere om høj begavelse på min vidensside her. -
Du er meget velkommen til at booke en tid eller skrive, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en test giver mening i jeres situation.
Der er aktuelt ledige tider.
Vil du vide mere?
Hvad er intelligens?
Læs om IQ, normalfordeling og hvordan forskellige kognitive niveauer forstås.
Høj begavelse hos børn
Læs om høj begavelse, mulige tegn og hvornår en test kan være relevant.
Sådan foregår en test
Læs mere om forløbet før, under og efter undersøgelsen.
Indlæringsvanskeligheder hos børn
Læs om forskellige former for indlæringsvanskeligheder, og hvordan barnets kognitive forudsætninger kan have betydning for læring.
Der er enkelte ledige tider til test med WISC-V i efterårsferien (der ikke fremgår af onlinekalenderen). Kontakt mig på kontakt@specialpsykologhelweg.dk for at aftale nærmere.

