Indlæringsvanskeligheder

Børn lærer forskelligt. Nogle lærer hurtigt nyt og har kun brug for få gentagelser, mens andre har brug for mere tid, tydeligere struktur eller flere muligheder for at øve sig. Nogle børn har vanskeligheder inden for bestemte områder, mens andre oplever mere generelle udfordringer med læring.

At have indlæringsvanskeligheder betyder ikke, at et barn ikke kan lære. Det betyder, at barnet har vanskeligere ved at tilegne sig bestemte færdigheder eller ny viden end forventet og derfor kan have brug for, at undervisning, krav og støtte tilpasses barnets forudsætninger.

Indlæringsvanskeligheder er ikke barnets, forældrenes eller skolens skyld. De skal heller ikke forstås som manglende motivation eller indsats. Det er derimod vigtigt at få øje på vanskelighederne og forsøge at forstå dem, så barnet får mulighed for at lære, udvikle sig og opleve mestring ud fra sine egne forudsætninger.

Her forsøger jeg at besvare nogle af de hyppigste spørgsmål om indlæringsvanskeligheder hos børn.

Hvad er indlæringsvanskeligheder?

Indlæringsvanskeligheder er vedvarende vanskeligheder med at tilegne sig, fastholde eller anvende viden og færdigheder i det omfang eller tempo, der forventes ud fra barnets alder og de læringsmuligheder, barnet har haft.
Indlæringsvanskeligheder kan komme til udtryk på mange forskellige måder og kan være både generelle og specifikke.
Nogle børn har vanskeligheder med læring på tværs af flere områder, mens andre har mere afgrænsede vanskeligheder, eksempelvis med læsning eller matematik. Et barn kan også have en ujævn kognitiv profil, hvor nogle områder er alderssvarende eller stærke, mens andre er mere udfordrende.
Det betyder, at to børn med indlæringsvanskeligheder kan have meget forskellige forudsætninger og behov.
Det er vigtigt at understrege, at indlæringsvanskeligheder ikke betyder, at barnet ikke kan lære. Barnet kan have brug for en anden tilgang, mere støtte eller længere tid til at tilegne sig bestemte færdigheder.

Generelle indlæringsvanskeligheder

Ved generelle indlæringsvanskeligheder er barnets læring påvirket bredt på tværs af områder.
Det kan blandt andet ses hos børn, hvis generelle kognitive niveau ligger væsentligt under det forventede for alderen. Barnet kan eksempelvis have brug for længere tid til at forstå og tilegne sig nyt stof, flere gentagelser, mere konkret undervisning og støtte til at anvende noget, der er lært i én sammenhæng, i en anden.
Generelle indlæringsvanskeligheder betyder ikke, at barnet ikke kan udvikle sig eller lære. Barnet lærer ofte i sit eget tempo, og det er vigtigt, at undervisning og forventninger tager højde for barnets aktuelle forudsætninger.
Hvis et barn gennem længere tid mødes med krav, som ligger væsentligt over dets forudsætninger, kan skole og læring blive forbundet med gentagne oplevelser af ikke at kunne lykkes.
Målet er derfor ikke blot at sænke forventningerne til barnet, men at skabe realistiske og udviklende forventninger, så barnet fortsat bliver udfordret og samtidig får mulighed for at opleve succes og mestring.

Specifikke indlæringsvanskeligheder

Ved specifikke indlæringsvanskeligheder er vanskelighederne mere afgrænsede.
Et barn kan eksempelvis have betydelige vanskeligheder med læsning eller matematik, samtidig med at barnet på andre områder har alderssvarende eller gode forudsætninger for læring. Ordblindhed er et eksempel på en specifik indlæringsvanskelighed.
Det er derfor vigtigt ikke automatisk at forstå faglige vanskeligheder som udtryk for barnets generelle begavelsesniveau.
Nogle børn har desuden en ujævn kognitiv profil, hvor bestemte kognitive funktioner er relativt svagere end andre. Det kan have betydning for, hvordan barnet bedst tilegner sig og arbejder med ny information, uden at det nødvendigvis betyder, at barnet har en specifik indlæringsvanskelighed.
Ved mistanke om specifikke indlæringsvanskeligheder kan der være behov for målrettede undersøgelser af det relevante område. En kognitiv undersøgelse kan i nogle tilfælde bidrage med supplerende viden om barnets kognitive forudsætninger, men kan eksempelvis ikke i sig selv diagnosticere ordblindhed.

Hvordan kan indlæringsvanskeligheder vise sig?

Indlæringsvanskeligheder ser ikke ens ud hos alle børn.
Mulige tegn på indlæringsvanskeligheder kan være at barnet:
  • har brug for flere gentagelser for at lære nyt
  • har svært ved at følge undervisningens tempo
  • bruger meget tid og energi på skolearbejde
  • har vanskeligt ved at fastholde og arbejde med information
  • har markant lettere ved nogle fag eller opgavetyper end andre
  • har svært ved at overskue komplekse eller flerleddede opgaver
  • har behov for konkretisering, visualisering eller tydelig struktur
  • har svært ved at overføre viden fra en kontekst til en anden
  • bliver frustreret, usikker eller mister motivationen, hvis kravene gentagne gange overstiger barnets aktuelle forudsætninger.
Et barn behøver ikke at have alle disse kendetegn, og de samme tegn kan have forskellige årsager. Derfor er det vigtigt at forsøge at forstå det enkelte barns samlede situation og forudsætninger.

Hvorfor lærer børn forskelligt?

Læring er en kompleks proces, som afhænger af mange forskellige forhold.
I psykologien skelnes der blandt andet mellem flydende og krystalliseret intelligens (læs mere om intelligens her)
Flydende intelligens handler overordnet om evnen til at ræsonnere og løse nye problemer uden primært at være afhængig af tidligere indlært viden. Krystalliseret intelligens handler i højere grad om den viden, de begreber og de færdigheder, vi har tilegnet os gennem erfaring og læring.
De to hænger sammen. Barnets kognitive forudsætninger har betydning for, hvordan ny information bearbejdes og læres, mens barnets erfaringer, undervisning og muligheder for læring samtidig er med til at opbygge den viden, barnet har til rådighed.
Læring påvirkes desuden af mange andre forhold, eksempelvis opmærksomhed, sprog, hukommelse, trivsel og de undervisningsmæssige rammer.
Derfor kan man ikke forstå et barns indlæringsvanskeligheder ud fra én testscore eller én enkelt forklaring.

Hvad kan hjælpe?

Når et barn har indlæringsvanskeligheder, er formålet med at identificere dem ikke at sætte en begrænsning for, hvad barnet kan udvikle sig til. Formålet er at forstå barnets forudsætninger bedre og skabe de bedst mulige betingelser for læring og udvikling.
For nogle børn kan det betyde behov for et andet læringstempo. For andre kan det være flere gentagelser, tydelig struktur, konkretisering, visuel støtte, opdeling af komplekse opgaver eller særlige hjælpemidler. Nogle børn vil have behov for mere omfattende støtte.
Det afgørende er, at støtten tager udgangspunkt i det enkelte barns styrker, vanskeligheder og udviklingsniveau.
Barnet skal fortsat have mulighed for at blive udfordret og udvikle sig, men kravene skal være tilpasset, så barnet også får mulighed for at opleve, at det kan lykkes.
Indlæringsvanskeligheder er ikke nogens skyld, men de er vigtige at tage højde for.
Når undervisning og forventninger i højere grad passer til barnets forudsætninger, får barnet bedre mulighed for at lære, udvikle sig og opleve sig kompetent.

Hvordan kan en kognitiv undersøgelse hjælpe?

En kognitiv undersøgelse kan være én del af arbejdet med at forstå, hvorfor et barn har vanskeligt ved at lære eller følge med fagligt.
Jeg anvender WISC-V, som undersøger flere forskellige sider af barnets kognitive funktion, herunder sproglig forståelse, visuo-spatiale færdigheder, ræsonneringsevne, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.
Undersøgelsen kan blandt andet bidrage med viden om:
  • barnets generelle kognitive niveau
  • barnets kognitive styrker og udfordringer
  • om den kognitive profil er relativt jævn eller præget af større forskelle
  • hvordan barnets kognitive forudsætninger kan have betydning for læring
  • hvilke hensyn der kan være relevante i undervisningen.
En WISC-V kan ikke i sig selv forklare alle former for indlæringsvanskeligheder. Resultaterne skal forstås i sammenhæng med oplysninger om barnets udvikling, skolegang, trivsel og hverdag. Ved mistanke om eksempelvis specifikke læse- eller matematikvanskeligheder kan der være behov for andre og mere målrettede undersøgelser.

Hvornår kan en kognitiv undersøgelse være relevant?

En undersøgelse kan blandt andet være relevant, hvis dit barn gennem længere tid har haft svært ved at følge med fagligt, hvis der er stor forskel på barnets færdigheder på forskellige områder, eller hvis barnet trods støtte fortsat har svært ved at tilegne sig nyt stof.
Den kan også være relevant, hvis barnet bruger meget tid og energi på skolearbejde, eller hvis skole og forældre har brug for en bedre forståelse af barnets læringsmæssige forudsætninger.
En undersøgelse kan bidrage til at flytte fokus fra, hvad barnet ikke kan, til en bedre forståelse af, hvordan barnet lærer, og hvad der kan hjælpe.

Er du i tvivl om dit barns læringsforudsætninger?

En kognitiv undersøgelse kan give en mere nuanceret forståelse af dit barns kognitive forudsætninger, styrker og udfordringer og danne udgangspunkt for konkrete anbefalinger til skole og hverdag.
Læs om intelligenstest med WISC-V →
Se hvordan en test foregår →
Book tid →
Er du i tvivl om, hvorvidt en kognitiv undersøgelse er relevant for dit barn, er du også velkommen til at kontakte mig.