Intelligens
Intelligens er et af de mest undersøgte begreber inden for psykologien, men også ofte et af de mest misforståede.
Mange forbinder intelligens med at være "klog" eller få gode karakterer, men intelligens handler om meget mere end det. Inden for psykologien beskriver intelligens blandt andet evnen til at lære, forstå sammenhænge, løse problemer og anvende tidligere erfaringer i nye situationer.
En vurdering af intelligens bør derfor aldrig stå alene, men altid ses i sammenhæng med barnets udvikling, trivsel og daglige funktion.
Hvad er intelligens?
Intelligens beskriver vores evne til at bearbejde information, udvikle problemløsningsstrategier og tilpasse os nye situationer. Den har betydning for blandt andet, hvordan vi lærer, løser problemer og forstår verden omkring os.
Intelligens er ikke det samme som:
Viden
Motivation
Kreativitet
Skolepræstationer
Personlighed
Et barn kan derfor have høje kognitive evner og samtidig opleve faglige eller sociale vanskeligheder. Omvendt kan et barn med lavere kognitive forudsætninger trives godt og fungere selvstændigt med den rette støtte.
Kort fortalt handler intelligens blandt andet om evnen til at:
Lære nyt
Forstå sammenhænge
Danne problemløsningsstrategier
Tænke abstrakt
Anvende tidligere erfaringer i nye situationer
Hvad er g-faktoren?
Den britiske psykolog Charles Spearman beskrev allerede i 1904, at mennesker, som klarer sig godt på én type mentale opgaver, ofte også klarer sig godt på andre.
På baggrund af sine undersøgelser beskrev han en generel intelligensfaktor, som han kaldte g (general intelligence). Den generelle intelligensfaktor kan ikke observeres direkte, men estimeres ud fra præstationer på forskellige typer af kognitive opgaver.
Samtidig beskrev Spearman, at alle opgaver også kræver mere specifikke færdigheder. Han skelnede derfor mellem:
g – den generelle intelligens
s – de opgavespecifikke evner
Denne teori kaldes ofte Spearmans tofaktorteori og har haft stor betydning for udviklingen af moderne intelligenstest. Selvom moderne intelligenstest bygger på nyere teorier, er Spearmans idé om en generel intelligensfaktor stadig et vigtigt fundament i psykologisk testning.
Flydende og krystalliseret intelligens
Forskning har vist, at intelligens kan opdeles i forskellige former. Den britisk-amerikanske psykolog Raymond Cattell beskrev blandt andet forskellen mellem flydende og krystalliseret intelligens.
Flydende intelligens
Flydende intelligens handler om evnen til at:
Opdage mønstre
Tænke logisk
Løse nye problemer
Lære nye strategier
Tilpasse sig ukendte situationer.
Den flydende intelligens anvendes især, når vi står over for opgaver, vi ikke har prøvet før.
Krystalliseret intelligens
Krystalliseret intelligens bygger på den viden og erfaring, vi har opbygget gennem livet.
Den kommer blandt andet til udtryk gennem:
Ordforråd
Almenviden
Begrebsforståelse
Sproglig viden
Krystalliseret intelligens udvikles gennem læring og erfaring og vil ofte fortsætte med at vokse gennem store dele af livet.
Hos børn udvikles de to former for intelligens i samspil. Et barn med stærk flydende intelligens har ofte gode forudsætninger for at tilegne sig ny viden, mens krystalliseret intelligens afspejler den viden og de erfaringer, barnet allerede har opnået.
Hvordan undersøges intelligens?
Når man får lavet en intelligenstest, beregnes der ofte en samlet IQ. Den samlede IQ fortæller dog ikke hele historien.
En WISC-V undersøger blandt andet:
Sproglig forståelse
Visuel-rumlig forståelse
Flydende ræsonnering
Arbejdshukommelse
Forarbejdningshastighed
Psykologens opgave er derfor ikke blot at aflæse et IQ-tal, men at forstå barnets samlede kognitive profil og sætte resultaterne i relation til barnets hverdag.
IQ og normalfordelingen
IQ-resultater sammenlignes med en stor gruppe jævnaldrende børn.
Skalaen er konstrueret med:
Gennemsnit: IQ 100
Standardafvigelse: 15 IQ-point
De fleste mennesker ligger tæt på gennemsnittet, mens færre ligger meget højt eller meget lavt.
Hvordan forstås de forskellige IQ-intervaller?
IQ 130 eller derover – høj begavelse
En IQ på 130 eller derover anvendes ofte som en vejledende grænse for høj begavelse.
Børn med høj begavelse kan blandt andet lære hurtigt, have stor nysgerrighed og let ved at forstå komplekse sammenhænge. Høj begavelse kan dog komme til udtryk på mange forskellige måder.
IQ 115–129 – over gennemsnittet for alderen
Børn i dette område har kognitive forudsætninger over gennemsnittet for alderen.
De kan ofte lære nyt hurtigt og have lettere ved abstrakt tænkning, men deres trivsel og udvikling afhænger fortsat af mange andre faktorer end IQ alene.
IQ 85–115 – Gennemsnitsområdet
Størstedelen af befolkningen befinder sig inden for dette område (68 %).
To børn med samme IQ kan have meget forskellige styrker og udfordringer, afhængigt af, om der er tale om en jævn eller skæv profil, samt eventuelt øvrige forhold omkring barnet.
IQ 70–84 – Under gennemsnittet for alderen
Et resultat i dette område kan være forbundet med et langsommere læringstempo og et større behov for støtte i undervisningen.
Nogle børn vil opleve indlæringsvanskeligheder, mens andre klarer sig godt med de rette pædagogiske rammer.
IQ under 70 – Langt under gennemsnittet for alderen
Et resultat under 70 kan være tegn på betydelige kognitive vanskeligheder. Et IQ-resultat kan dog ikke stå alene. Ved vurdering af en udviklingsforstyrrelse af intellektuelle funktioner indgår også barnets adaptive funktion, f.eks. barnets daglige funktionsniveau og selvhjælpsfærdigheder.
Hvad er adaptiv funktion?
Adaptiv funktion beskriver, hvordan barnet klarer hverdagens krav.
Der ses blandt andet på:
Begrebsmæssige færdigheder (fx sprog, læsning, talforståelse og planlægning)
Sociale færdigheder (fx kommunikation, sociale relationer og forståelse af andre)
Praktiske færdigheder (fx personlig pleje, selvstændighed og daglige opgaver)
To børn med samme IQ kan derfor fungere meget forskelligt i hverdagen.
Vigtigt at vide
Et IQ-resultat er ikke et fuldstændigt facit. Ofte er det faktisk mere præcist at beskrive i et konfidensinterval. Et konfidensinterval betyder at barnets resultat beskrives i et interval, fremfor et enkelt facit, f.eks. at barnets IQ ligger i et 95 % konfidensinterval 95-105. Oversat vil det sige at barnets IQ med 95 % sandsynlighed befinder sig i dette interval. Dette tager bedre højde for eventuelle usikkerheder i præstation og testadministration.
Barnets samlede resultat bør også vurderes ift. til:
Det kliniske indtryk under testen
Barnets trivsel
Barnets funktion i hverdagen
Hvornår kan en intelligenstest være relevant?
En intelligenstest kan blandt andet være relevant, hvis:
Der er mistanke om høj begavelse,
Barnet har vedvarende indlæringsvanskeligheder,
Barnet ikke trives i skolen,
Der er stor forskel mellem barnets forventede og faktiske faglige niveau,
Der er behov for en dybere forståelse af barnets kognitive styrker og udfordringer.
Der er behov for afklaring af eventuelle udviklingsforstyrrelser, f.eks. ADHD eller autisme
Relaterede sider
Kilder og videre læsning
Spearman, C. (1904). "General Intelligence", Objectively Determined and Measured.
Pearson Clinical. WISC-V Technical and Interpretive Manual.
World Health Organization (WHO). ICD-11 – Disorders of Intellectual Development.
American Psychiatric Association. DSM-5-TR.