Når et barn har svært ved at koncentrere sig, bevare overblikket eller indgå på relevant vis i skolesammenhæng, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt ADHD kan være en del af forklaringen. Nogle familier overvejer derfor en kognitiv test som et sted at starte for at blive klogere på barnets styrker og udfordringer.
En WISC-V-test kan ikke afgøre, om et barn har ADHD, men den kan give vigtig viden om barnets kognitive forudsætninger og måde at arbejde med forskellige typer opgaver på. Sammen med oplysninger om barnets udvikling og hverdag samt de kliniske observationer under testen kan resultaterne bidrage til en bredere forståelse af barnet og til vurderingen af, om der kan være behov for yderligere udredning.
ADHD hos børn – hvad kan en kognitiv test bidrage med?
Kort om ADHD
ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som kan påvirke barnets opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulskontrol. Hvordan vanskelighederne viser sig, varierer fra barn til barn. Nogle børn er tydeligt urolige og impulsive, mens andre især har vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden, organisere sig, komme i gang eller komme igennem opgaver og pligter.
Opmærksomhedsvanskeligheder ved ADHD betyder ikke nødvendigvis, at barnet har svært ved at koncentrere sig i alle situationer. Vanskelighederne bliver ofte tydeligere i aktiviteter, som ikke er selvvalgte eller umiddelbart vækker barnets interesse, fx pligter i hverdagen eller skoleopgaver. Et barn kan derfor godt fordybe sig i noget, det finder spændende, samtidig med at det har betydelige vanskeligheder med at regulere sin opmærksomhed i andre situationer.
For at der er tale om ADHD, skal vanskelighederne være mere omfattende end forventeligt for barnets alder og have betydning for barnets funktion i hverdagen. Ved en egentlig ADHD-udredning ser man derfor på barnets udvikling og funktion på tværs af forskellige sammenhænge – ikke på resultatet af én enkelt test.
ADHD og WISC-V
Der findes ikke én bestemt kognitiv profil, som kendetegner børn med ADHD. Man kan derfor ikke se på en WISC-V-profil og ud fra denne afgøre, om et barn har ADHD.
Forskning viser, at børn med ADHD som gruppe kan have relative vanskeligheder inden for blandt andet arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Der er dog stor variation mellem børn, og lignende profiler kan ses hos børn uden ADHD og ved andre typer vanskeligheder. Et barn med ADHD kan derfor også have en kognitiv profil uden tydelige relative svagheder på disse områder.
WISC-V kan således hverken be- eller afkræfte ADHD. Testresultaterne skal altid forstås i sammenhæng med den øvrige viden om barnet.
Hvad kan testen vise?
Selvom en WISC-V-test ikke kan afgøre, om et barn har ADHD, kan den give værdifuld viden om barnets kognitive forudsætninger. Testen undersøger blandt andet barnets sproglige forståelse, visuelle og logiske problemløsning, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed og kan give et nuanceret billede af barnets kognitive styrker og relative udfordringer.
Kendskab til barnets kognitive niveau og profil kan også være vigtigt, når man forsøger at forstå, hvad der ligger bag barnets vanskeligheder. Andre kognitive eller indlæringsmæssige vanskeligheder kan komme til udtryk på måder, der kan ligne symptomer på ADHD. Omvendt kan stærke kognitive ressourcer gøre det muligt for et barn at kompensere for nogle af sine vanskeligheder, så de bliver mindre tydelige. Det kan eksempelvis være tilfældet hos nogle højt begavede børn med ADHD.
En kognitiv test kan derfor bidrage til differentialdiagnostiske overvejelser og til en mere nuanceret forståelse af barnets samlede funktion. Resultaterne kan samtidig være relevante for at forstå barnets forudsætninger for læring og for at tilrettelægge støtte og anbefalinger i skole og hverdag. Testen kan dog ikke stå alene ved en diagnostisk vurdering af ADHD.
Opmærksomhedsfunktionen under testen
Opmærksomhed har betydning for, hvordan et barn præsterer i en kognitiv test. Derfor er det ikke kun resultaterne, men også barnets måde at arbejde på under testen, der er vigtig. Jeg ser blandt andet på barnets koncentration, tempo, vedholdenhed, impulsivitet, behov for gentagelser og pauser samt på, om præstationen varierer undervejs.
Samtidig adskiller en testsituation sig på flere måder fra barnets hverdag. Testningen foregår én-til-én med en voksen i rolige og strukturerede rammer. Opgaverne er tydeligt afgrænsede, der skiftes jævnligt mellem forskellige typer opgaver. Det kan gøre det lettere for et barn med ADHD at fastholde sin opmærksomhed, end det eksempelvis er i en klasseundervisning eller ved selvstændigt skolearbejde.
Et barn kan derfor godt være koncentreret og arbejde stabilt gennem en WISC-V-test og samtidig have betydelige opmærksomhedsvanskeligheder i hverdagen. Det betyder heller ikke, at testresultaterne ikke er anvendelige. Den strukturerede testsituation giver netop barnet gode betingelser for at vise sine kognitive færdigheder.
Det kliniske indtryk under testen skal derfor altid ses i sammenhæng med oplysninger om, hvordan barnet fungerer i mindre strukturerede situationer i skole og hjemme.
ADHD og begavelse
ADHD er ikke udtryk for lav begavelse. Børn med ADHD kan have meget forskellige kognitive forudsætninger, og ADHD forekommer også hos børn med gennemsnitlig eller høj begavelse.
Hos nogle højt begavede børn kan stærke kognitive ressourcer være med til at kompensere for vanskeligheder forbundet med ADHD. Barnet kan eksempelvis gennem høj problemløsningsevne, hurtig forståelse eller gode faglige forudsætninger klare sig godt i skolen, selvom det samtidig bruger mange ressourcer på at fastholde opmærksomheden, organisere sig eller få afsluttet opgaver. Det kan betyde, at vanskelighederne bliver mindre tydelige og først kommer til udtryk, når kravene til selvstændighed og organisering stiger.
Omvendt kan nogle træk hos højt begavede børn, fx stort behov for stimulation eller kedsomhed ved for få udfordringer ligne symptomer på ADHD. Derfor er det vigtigt ikke at forklare barnets adfærd ud fra hverken begavelse eller ADHD alene.
Det samme kan gælde børn med kognitive eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Hvis barnet har svært ved at forstå eller følge med i det faglige stof, kan det fx miste koncentrationen, trække sig fra opgaven, komme langsomt i gang eller virke uroligt. Sådan adfærd kan ligne ADHD-symptomer, selvom årsagen kan være en anden.
Kendskab til barnets kognitive forudsætninger kan derfor være en vigtig del af den samlede forståelse af barnet – både når stærke ressourcer kan maskere vanskeligheder, og når barnets adfærd kan have flere mulige forklaringer.
Hvornår er testen relevant?
En kognitiv test kan være relevant, når der er behov for at forstå barnets forudsætninger bedre. Det kan fx være, hvis barnet har vanskeligheder med opmærksomhed, læring eller skolearbejde, hvis der er stor forskel på, hvad barnet virker til at kunne, og hvad det får vist i hverdagen, eller hvis man er i tvivl om, hvad der ligger bag barnets vanskeligheder.
Hvis der er mistanke om ADHD, kan testen bidrage med viden om barnets kognitive profil og være med til at belyse, om der kan være andre eller samtidige forhold, som har betydning for barnets funktion. Testen kan dermed være én brik i en bredere forståelse af barnet, men kan ikke i sig selv afgøre, om barnet har ADHD.
Hos mig indgår WISC-V i et testforløb, hvor resultaterne ikke står alene. Inden testen taler vi om barnets udvikling, hverdag og de bekymringer, I oplever. Testresultaterne vurderes efterfølgende i sammenhæng med disse oplysninger og mine kliniske observationer af barnet i forbindelse med testen.
Hvis der på den baggrund er forhold, som giver anledning til at overveje ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser, kan jeg som Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri rådgive om, hvorvidt det kan være relevant at gå videre med en egentlig udredning.
En kognitiv test er ikke en ADHD-udredning
En WISC-V-test kan ikke stå alene ved vurdering af ADHD. En egentlig ADHD-udredning indebærer en bredere vurdering af barnets udvikling, symptomer og funktion i forskellige sammenhænge, herunder hvordan barnet fungerer både hjemme og i skole.
En kognitiv test kan derimod bidrage med vigtig viden om barnets kognitive forudsætninger og være med til at nuancere forståelsen af de vanskeligheder, barnet oplever. I nogle tilfælde kan testen derfor være en relevant del af den samlede vurdering eller et sted at starte, hvis man er i tvivl om, hvad der ligger bag barnets vanskeligheder.
Overvejer du en kognitiv test af dit barn?
Hvis du ønsker at blive klogere på dit barns kognitive styrker og udfordringer, kan du læse mere om, hvad et testforløb med WISC-V indeholder, og hvornår en test kan være relevant.
Referencer og videre læsning
Wilson, A. C. (2024). Cognitive Profile in Autism and ADHD: A Meta-Analysis of Performance on the WAIS-IV and WISC-V. Archives of Clinical Neuropsychology, 39(4), 498–515. PubMed
Wolraich, M. L., Hagan, J. F., Allan, C., et al. (2019). Clinical Practice Guideline for the Diagnosis, Evaluation, and Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Children and Adolescents. Pediatrics, 144(4), e20192528. American Academy of Pediatrics
Jepsen, J. R. M., Fagerlund, B., & Mortensen, E. L. (2009). Do Attention Deficits Influence IQ Assessment in Children and Adolescents With ADHD? Journal of Attention Disorders, 12(6), 551–562. PubMed
Despature, I., & Galiana, A. (2023). Clinical and Cognitive Features of Attention Deficit Hyperactivity Disorder with Intellectual Giftedness: A Systematic Review. Developmental Neuropsychology, 48(7), 347–360. PubMed